Til juniorspejder arbejder vi i patruljer og har indflydelse på hvad vi laver til møderne og på turene. Spejderne deltager aktivt i planlægningen af forskellige aktiviteter og ture med støtte fra lederene. Juniorspejdere øver sig i at acceptere hinandens forskelligheder i patruljen og løse evt konflikter i fællesskab. Mange juniorspejdere har en spejdererfaring der gør at udfordrende aktiviteter bliver mulige. Fx sove i biuvark, gå på hike med oppakning og finde vej i naturen på egen hånd.
Juniorspejderne deltager i gruppens fællesaktiviteter og fremstår som rollemodeller for de mindre.
Desuden deltager de i grentræf og divisionsturnering, hvor vi mødes med spejdere fra andre grupper og dyster i spejderfærdigheder og udholdenhed.
Vi tager kilometer-mærker og går 20 eller 30 km på vandredage sammen med de andre Thistedspejdere.
Kom og vær med.
Se hele aktivitetsplanen som er vedhæftet.